International Fodbold

Akavet gensyn: Ny landstræner kritiserede Salah

Egypten har fundet sin nye landstræner, efter Rui Vitória blev fyret i kølvandet på Egyptens exit i AFCON. Og det kan blive mærkeligt for holdets største stjerne Mohamed Salah.

Mohamed Salah i aktion for Egypten
Foto: Luc Gnago/Reuters/Ritzau Scanpix

Egypten skuffede fælt ved det igangværende AFCON.

Mohamed Salah blev skadet i holdets anden kamp og rejste efterfølgende til Liverpool for at modtage behandling for baglårsskaden.

Herfra kunne verdensstjernen se sine landsmænd ryge ud i ottendedelsfinalen til Congo, og efterfølgende blev landstræneren Vitória fyret.

Egyptens nye landstræner hedder Hossam Hassan, og hans første opgave bliver nok at redde trådene ud med Salah.

Salahs beslutning om at rejse til Liverpool for at modtage behandling blev nemlig kritiseret af Hassan, som var daværende tidspunkt var ekspert på egyptisk tv.

– Hvis Salah føler, han er nødt til at rejse, bør han rejse og ikke vende tilbage til landsholdet igen, fordi skaden ikke er alvorlig. Han har brug for fysioterapi, som allerede er muligt på landsholdet, udtalte Hassan ifølge engelske The Mirror.

Hassan forstod ikke Salahs ønske om at rejse hjem til Liverpool.

– En muskel skade i baglåret kræver ikke omfattende faciliteter i Liverpool. Store klubber sender altid læger og fysioterapeuter med top-spillere til disse turneringer, og i Liverpool ved de, at hvis Salah har brug for noget, sender de læger til ham.

Hassan mente, at Salahs blotte tilstedeværelse ville løfte det egyptiske landshold moralsk og psykisk, og også påvirke andre hold negativt.

Salah bekræfter: I gang med genoptræning

– Hvis jeg var Egyptens landstræner, og han fortalte mig, at han ønskede at rejse til Liverpool, ville jeg bede ham at fortsætte her, for vi har kompetente folk omkring landsholdet.

Tirsdag blev 57-årige Hassan præsenteret som ny landstræner i Egypten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P