Premier League

Thomas Frank: Tæt på en perfekt kamp

Der ventede Thomas Frank og Brentford en svær opgave mandag aften, da Manchester City kom på besøg.

Thomas Franks Brentford tabte mandag mod Manchester City.
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Modige Brentford blev sablet ned af formidable Phil Foden.

Mandag aften fik den engelske offensivspiller således netmaskerne til at blafre tre gange, da Manchester City besejrede Thomas Frank og co. med 1-3.

Brentfords danske Manager vidste dog godt på forhånd, at det ikke ville blive lut og lagkager mod ‘verdens bedste hold’.

– Jeg synes vi leverede en rigtig god præstation. Vi var modige, og vi forsvarede os rigtig godt mod verdens bedste hold.

– Det er de små ting, der tipper, og man skal spille en tæt på perfekt kamp for at vinde mod verdens bedste, og det var vi tæt på at gøre – men ikke tæt nok, fortæller Thomas Frank til Viaplay efter kampen.

Med nederlaget har Brentford i de seneste otte Premier League-kampe tabt syv.

Frank og Brentford får en ny chance lørdag, når de rejser til Wolverhampton.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P