LaLiga

Sevilla reagerer: Spiller fik stukket finger i numsen

Lucas Ocampos var mandag aften udsat for et bizart overgreb, da den argentinske landsholdsspiller fik stukket en finger i numsen under opgøret mellem Rayo Vallecano og Sevilla.

Sevilla Logo

Langt om længe rullede der igen tre point ind på kontoen for Sevilla i LaLiga.

Sejrsglæden blev dog forpurret, da Sevillas argentinske kantspiller, Lucas Ocampos blev udsat for en begrædelig hændelse.

Situationen var af så voldsom karakter, at klubben har udgivet en officiel udmelding om sagen.

– Sevilla FC er dybt chokerede over hændelsen, som fandt sted under mandagens kamp imod Rayo Vallecano, hvor vores spiller Lucas Ocampos blev udsat for en obskøn og helt upassende gestus fra en lokal fan.

– Sevilla FC håber, at de rette beslutninger vil blive truffet for at forhindre, at sådan opførsel gentager sig på en fodboldbane, og dette er blevet meddelt LaLiga.

– Til sidst sender Sevilla FC sin fulde støtte til Lucas Ocampos, der viste sin enorme professionalisme, på trods af den uacceptable behandling fra fanen, skriver Sevilla på klubbens hjemmeside.

Sevilla henter livsvigtig sejr over Vallecano

Selv håber Ocampos også, at sagen får alvorlige konsekvenser.

– Jeg håber, at LaLiga tager det lige så seriøst, som de tager racisme. Der er altid fjolser – hvis det var sket i kvindefodbold, så ved vi godt, hvad der kan ske, udtaler Lucas Ocampos til DAZN.

Sevilla vandt opgøret med 1-2, på trods af hændelsen, og klubben er nu tre point over nedrykningsstregen på 15. pladsen i LaLiga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P