Et halvt år: AC Horsens ophæver med midtbanemand
Albert Ejupi er færdig i AC Horsens. Det står klart tirsdag, hvor klubben oplyser, at parterne går hver til sit.
Han kom til i sommer, men nu er det slut.
Albert Ejupi er færdig i AC Horsens et halvt år efter, han skrev under på en tre-årig kontrakt.
Svenskeren ned de kosovoske rødder kom til fra israelsk fodbold og nåede 17 kampe for Den Gule Fare. Nu er det slut for Ejupi, da han ikke anses som en del af Horsens’ fremtid.
– Albert Ejupi indgår ikke i vores planer fremadrettet, og derfor er vi blevet enige om at ophæve samarbejdet, så han kan finde en ny klub. Vi ønsker ham held og lykke med næste step i karrieren, udtaler AC Horsens’ direktør, Kristian Nielsen.
Den 31-årige midtbanemand kom aldrig på måltavlen i sine optrædener i Horsens.
Ejupi har tidligere tørnet ud for Hapoel Hadera, TSV Hartberg, Helsingborgs IF, Varbergs BoIS, Mjällby, Kristianstad og Sölvesborg.