Championship

Glad Cifuentes efter genforening: Vi mangler Lucas Andersens færdigheder

Lucas Andersen er ny mand i Queens Park Rangers, hvor han bliver genforenet med sin tidligere træner Marti Cifuentes.

Marti Cifuentes efter Lucas Andersen-skifte til QPR: Lucas Andersen kommer med færdigheder vi mangler
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Vi ventede bare på offentliggørelsen.

Lucas Andersen er i dag blevet præsenteret i Queens Park Rangers, der ligger i bunden af Championship.

Det kommer næppe som nogen overraskelse for fans af dansk fodbold, efter Lucas Andersen på transfervinduets sidste dag fik ophævet kontrakten med AaB.

At det netop er Queens Park Rangers, der har kigget Lucas Andersens vej er nok næppe nogen tilfældighed. Her er Marti Cifuentes, der tidligere har trænet Lucas Andersen i AaB, nemlig træner i dag.

Cifuentes fremhæver blandt andet Lucas Andersens alsidighed som en af hans store styrker:

– Han har spillet på forskellige positioner i sin karriere, enten som fløjspiller eller som 10’er, men en af de ting, vi kan lide ved ham, er, at han kan spille forskellige positioner.

Cifuentes lægger også vægt på Lucas Andersens internationale erfaring:

– Han har international erfaring, og jeg er glad for, at han kan slutte sig til os i denne situation. Han vil tilføje færdigheder, som vi leder efter, og jeg er sikker på, at han vil bevise, at han er en kvalitetsspiller.

29-årige Lucas Andersen skiftede som 17-årig barndomsklubben AaB ud med Ajax, hvor han slog igennem, før turen gik til Willem II og Grasshoppers i Schweiz.

I sommeren 2018 vendte han så hjem til AaB, hvor han blev en stor profil og flirtede med et udlandsskifte, men i pokalfinalen i 2020 blev han ramt af den første af to længerevarende skader.

Herefter har han aldrig fundet topformen igen, hvorfor han endte på bænken i AaB, og nu skal han altså forsøge at genstarte karrieren i England.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P