
Skuffet Klopp: Tillykke til Arsenal
Den engelske titeldans består igen af en trio, efter Arsenals sejr mod Liverpool søndag aften – Jürgen Klopp erkender, at hans mandskab var næstbedst.

Jürgen Klopp og Liverpool led Premier League-sæsonens andet nederlag søndag aften.
Det var usædvanligt tandløst Liverpool-mandskab, som gæstede Emirates.
Faktisk havde gæsterne kun én enkelt afslutning inden for målrammen, da Arsenal tog en vigtig sejr i Premier Leagues topstrid.
– Tillykke til Arsenal. Vi var ikke gode nok i dag. De scorede mål og var bedre end os på mange parametre. Vi er nødt til at spille bedre, det er klart.
– Var det et rødt kort? Jeg er ikke sikker, men selv uden det røde kort, så taber vi 2-1, og har stadig kun ét skud på mål, siger Jürgen Klopp til BBC Sport.

Med nederlaget har Liverpool inviteret Arsenal ind i titelkampen sammen med Manchester City, som har fem point op til Klopp og co. men stadig to kampe i hånden.