LaLiga

“AC” om ny position i Barca: Følte mig komfortabel

Andreas Christensen startede inde for FC Barcelona lørdag aften på en ny position. Efter opgøret var danskeren udmærket tilfreds med sin egen præstation.

Andreas Christensen i aktion for FC Barcelona mod Rayo Vallecano i LaLiga.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix.

Siden skiftet til FC Barcelona i 2022 har Andreas Christensen kun spillet i catalanernes forsvar.

Barcelona mistede dog forud for denne sæson Sergio Busquets, der igennem et årti har styret holdets midtbane fra den defensive midt.

Afgangen af den spanske styrmand har skabt problemer for Barca, og Xavi har haft svært ved at finde en erstatning til Busquets.

Lørdag aften forsøgte Barca-træneren sig så med et nyt træk, da danske Andreas Christensen startede på den defensive midtbane.

Xavi har tidligere snakket om, at den danske landsholdsspiller kunne være en mulighed på positionen, men indtil kampen mod Alaves lørdag, havde cheftræneren aldrig prøvet det af.

Det blev til 81 minutter for “AC” på midtbanen, og efter kampen var danskeren da også selv tilfreds med sin indsat på den noget uvante plads.

– Det er ikke første gang, men det er noget tid siden, så det er noget, jeg lige skal vænne mig til.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Men vi har snakket om på holdet, at vi har haft brug for balance. Vi har kæmpet lidt med kontraangreb, og at have en foran forsvaret, som kan skabe noget balance.

– Så jeg skulle udfylde den plads i dag for at teste det, og jeg følte mig komfortabel derinde, men jeg har også gode medspillere rundt om mig, som gør det let. Så jeg nød det, fortæller Andreas Christensen til FC Barcelonas X-profil.

FC Barcelona vandt kampen over Alaves med 1-3.

Smukke mål i Barcelonas sejr over Alaves

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P