Smukke mål i Barcelonas sejr over Alaves
FC Barcelona sejrede sikkert over Alaves i en kamp, hvor den brasilianske angriber Vitor Roque kom i fokus på godt og ondt.
FC Barcelona fik lørdag aften tre vigtige point.
På besøg hos Alaves vandt Blaugrana 1-3 i en kamp, som for en gangs skyld var ganske overbevisende fra Xavis troppers side.
Ilkay Gündogan fandt med en skarp aflevering Robert Lewandowski, hvis tæmning var stort set perfekt. Tæmningen var dog intet i forhold til polakkens afslutning, der smukt blev loppet hen over Alaves-målmand Antonio Sivera.
Fire minutter efter pausen var det Gündogans egen tur til at stå for enden af en god aflevering, der denne gang havde Pedri som afsender, og Gündogan takkede ved at levere en flugter, der afslutningsmæssigt ikke lod meget tilbage at ønske i forhold til Lewandowskis afslutning tidligere i kampen.
Barca-boss afslører de første 12 Super League-klubber: Kan begynde fra næste sæsonAntonio Sivera nåede ikke at reagerer på afslutningen, der susede ind over Alavas-målmandens hovede.
Bare to minutter senere fik Samu Omorodion dog reduceret, da han satte hovedet på et papegøje-indlæg fra Alex Sola, men spændingen holdt ikke længe.
Bare fire minutter efter sin indskiftning gjorde Vitor Roque det nemlig til 1-3, da han med en flad afslutning sendte Hector Forts tilbagelægning i feltet ind ved fjerneste stolpe.
Officielt: Spurs henter svensk talent for næsen af BarcaDen brasilianske angriber har scoret i to kampe i træk, men han kommer ikke til at score i tre kampe i træk, for kort efter sin scoring kom Roque i uheldigt fokus. Først fik han et gult kort for et sammenstød med Rafa Marin, og bare fem minutter senere fik han sit andet gule kort for en stempling på selvsamme Marin.
To gule kort i den tynde ende, og hos FC Barcelona lagde de heller ikke skjul på, hvad de syntes om kendelsen.
Den brasilianske angriber kunne dog glæde sig over, at hans holdkammerater kørte 1-3-sejren i hus uden de store vanskeligheder, og dermed går FC Barcelona, i hvert fald midlertidigt, forbi Atletico Madrid på tredjepladsen i LaLiga.