
Nijmegen-fans med flot Mattsson-gestus forud for sejr over Heracles
Hollandske NEC Nijmegen sejrede lørdag aften over Heracles i den hollandske Æresdivision, og forud for kampen benyttede fansene muligheden for takke Magnus Mattsson.

I torsdags skiftede Magnus Mattsson NEC Nijmegen ud med F.C. København.
Efter to og et halvt år i den hollandske klub, skiftede den 24-årige dansker hjem til hjemlandet.
Selvom de formentlig ærgrer sig over at have mistet klubbens suveræne topscorer, så havde Nijmegens fans forud for lørdagens kamp mod Heracles, en kamp de i øvrigt vandt 3-1, forberedt et lille farvel til Mattsson.
NEC Nijmegen købte i sommeren 2021 Magnus Mattsson i Silkeborg.
På det tidspunkt menes den hollandske klub at have betalt 3,7 millioner kroner for den kreative dansker.

Ifølge campos oplysninger får Nijmegen dog mindst fem millioner euro – 37 millioner kroner – for at sælge danskeren til F.C. København.