Medie: United-wonderkid bliver belønnet med ny kontrakt
Ifølge et engelsk medie kan Manchester Uniteds unge gennembrud forvente en forbedret aftale til sommer.
Kobbie Mainoo har taget Manchester med storm.
Senest sørgede den 18-årige midtbanespiller for sejren over Wolves, og inden da scorede han sit første seniormål for United i FA Cup-kampen mod Newport.
Det er noget, ledelsen i Manchester United har lagt mærke til, og derfor bliver den unge englænder belønnet med en ny – og forbedret – kontrakt.
Det mener det engelske medie Daily Mail at vide.
Mediet kan dog ikke sige noget om, hvor stor en fremgang i lønnen Mainoo kan regne med.
Men det stemmer overens med det, man tidligere har set i United.
‘The Red Devils’ har nemlig de seneste sæsoner givet gulerødder til de akademispillere, som bryder igennem på førsteholdet.
Både Mason Greenwood og Alejandro Garnacho har været der, og nu er det altså Mainoos tur til at føle sig lidt mere som en rigtig seniorspiller.
Rasmus Højlund stjæler Manchester United-rekord fra RonaldoManchester United skal igen i aktion søndag klokken 15:00, når de tager imod West Ham i Premier League.
Den kamp bliver vist på See og Viaplay.