International Fodbold

Marouane Fellaini stopper karrieren

Efter en karriere på mere end 18 år stopper belgiske Marouane Fellaini nu karrieren som professionel fodboldspiller.

Marouane Fellaini stopper karrieren.
Foto: Светлана Бекетова

579 kampe, 117 mål og fem røde kort.

36-årige Marouane Fellaini har lørdag annonceret sit stop ovenpå en flot karriere.

De fleste vil formentlig huske den store belgier med det krøllede hår for tiden i Premier League, hvor han nåede præcis 177 kampe for både Everton og Manchester United.

– Hvilken fantastisk rejse det har været! Jeg er så taknemmelig for at have spillet den sport, jeg elsker, på højeste niveau. Jeg er stolt af at have repræsenteret Standard [Liège] i Belgien, Everton og Manchester United i Storbritannien og Shandong Taishan i Kina.

– Det er en ære at have spillet for det belgiske landshold ved OL i 2008, EM i 2016 og VM i 2014 og 2018, lyder det i et instagram-opslag fra Fellaini.

Marouane Fellaini stopper karrieren.
Foto: Светлана Бекетова

Fellaini nåede i alt at spille 87 landskampe med 18 mål til følge for det belgiske landshold.

I februar 2019 skiftede han Manchester United ud med kinesiske Shandong Taishan, og den er i den kinesiske klub, at han nu lægger støvlerne på hylden.

Således blev hans sidste professionelle fodboldkampe den kinesiske pokalfinale, hvor Taishan tabte 1-0 til Shanghai Shenhua.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P