Premier League

Erik ten Hag giver klar besked: I ved ikke hvad der sker

Manchester Uniteds cheftræner, Erik ten Hag, mener ikke, at måden, holdet fremstår i medierne, reflekterer det, der sker i omklædningsrummet.

Erik ten Hag stikker til medierne og fortæller, at han har styr på sit omklædningsrum.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Man er altid under mikroskopet, når man er cheftræner i Manchester United.

Det må Erik ten Hag vide bedre end nogen anden.

Den hollandske cheftræner har været genstand for megen omtale i pressen verden over – både på godt og ondt.

Selvom meget har tydet på det modsatte, mener ten Hag, at der er fuldstændig styr på omklædningsrummet.

– Dette hold, dette omklædningsrum har en virkelig god ånd. Fast besluttet på at skabe resultater. Det er ikke nemt, når man oplever så mange tilbageslag, som vi har haft den første halvdel af sæsonen, lyder det fra Erik ten Hag til engelsk radio ifølge Manchester Uniteds hjemmeside.

Han er med på, at kameralinserne ikke kan undgås, når man er cheftræner i verdens måske største klub, men lægger vægt på, at ting ikke altid er, som de ser ud udadtil.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Der er altid larm omkring Manchester United. Men vi er lige glade. Vi fokuserer på fodbold og ydeevne.

– Omverden ved ikke, hvad der sker indeni klubben.

Manageren lægger også vægt på, at hvis ikke United vinder over West Ham søndag, vil sejren over Wolves tælle for ingenting.

Medie: United-wonderkid bliver belønnet med ny kontrakt

Kampen mod West Ham søndag den 4. februar starter klokken 15:00 og bliver vist på See og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P