Thomas Frank efter Spurs: Blackout i ti minutter kostede
Thomas Frank og Brentford tabte onsdag aften på udebane mod Tottenham Hotspur efter et medrivende opgør. Thomas Frank var tilfreds med det mest, men ikke resultatet.
Brentford var foran, da de onsdag aften mødte Tottenham på udebane.
Thomas Franks mandskab startede kampen godt, og kom foran efter et kvarter, og den stilling holdte helt til pausen.
I anden halvleg kom The Bees dog helt ned på jorden igen, og bare otte minutter efter pausen var stillingen 3-1 til Tottenham. Og den dårlige start på anden halvleg frustrerede efterfølgende Brentfords manager, Thomas Frank.
– Bortset fra de 10 minutters black-out spillede vi en meget god kamp. Vi frustrerede dem med højt pres, vi var gode i den lave blok, på kontra og omstillinger var vi meget farlige, udtaler Thomas Frank efter kampen ifølge BBC.
– Så havde vi en black-out, så det handler om at være klogere. Det andet mål er det mest skuffende, lad være med at indkassere fra kickoff. Men vi kom tilbage, jeg synes, vi havde chancer for at score endnu mere.
Brentford kom foran ved Neal Maupay, mens de tre hurtige mål hos Tottenham blev scoret af Destiny Udogie, Brennan Johnson og Richarlison.
Brentford ligger på 15. pladsen i Premier League, kun fire point over nedrykningsstregen. Den danske manager er stadig fortrøstningsfuld.
– Jeg synes, vi har gode spillere, vi gør mange ting rigtigt. Det virker ikke til, at det går den rigtige vej i denne sæson, men vi skal blive ved med at kæmpe, slutter den 50-årige manager.
Brentford skal på en svær opgave næste kamp, hvor Manchester City venter på udebane. Kampen spilles mandag klokken 21.
Mål og Highlights: Sikke et drama! Tottenham kæmper tre point hjem mod Brentford