3F Superligaen

Officielt: FC Nordsjælland sender angriber på leje i NordicBet Ligaen

FC Nordsjælland bekræfter torsdag, at man har sendt Yannick Agnero på leje i NordicBet Liga-klubben FC Helsingør.

FC Nordsjælland Logo

Yannick Agnero skal en tur til NordicBet Ligaen.

Den 20-årige ivorianer bliver lejet ud for resten af sæsonen til FC Helsingør, som kæmper for overlevelse i Danmarks andenbedste række.

Assisterende sportschef i FC Nordsjælland, Søren Henriksen, har store forventninger til Agneros lejeophold i Helsingør.

– Yannick [Agnero] har helt sikkert et stort potentiale, men vejen til spilletid her i FC Nordsjælland har været for lang for ham – og han har en alder, hvor det handler om at spille kontinuerligt, så udviklingen ikke går i stå.  

– Vi er derfor glade for, at Yannick nu har fået mulighed for at prøve sig af i FC Helsingør, hvor han forhåbentlig kan se frem til endnu mere spilletid og får mulighed for at vise alle sine kvaliteter frem, siger han til klubbens hjemmeside.

Følg Campo på Facebook

Hovedpersonen selv ser også frem til skiftet, der forhåbentlig kan bringe ham lidt mere spilletid.

– En lejeaftale med FC Helsingør er en god mulighed for at vise mig frem på banen. Det er vigtigt for mig med spilletid, så jeg kan fortsætte min udvikling som fodboldspiller – og det er jeg sikker på, at denne her lejeaftale kan give mig. 

– FC Helsingør går et rigtig spændende, men også udfordrende, forår i møde, og jeg glæder mig til at kunne bidrage med min passion og dedikation på banen i hver evig eneste kamp, så deres mål kan blive indfriet, lyder det fra Yannick Agnero.

Medie: Engelsk topklub vil IKKE byde på FCN-juvel

Yannick Agnero har blot spillet tre kampe for FC Nordsjælland, siden han kom til fra Right to Dream-akademiet i Ghana i 2021.

Sidste sæson blev han lejet ud til Fremad Amager – ligeledes fra januar til juni.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P