Officielt: Lyon henter defensiv midt i Forest
Torsdag er det blevet bekræftet, at kriseramte Olympique Lyon forstærker sig på midtbanen med tilgangen af Orel Mangala fra Nottingham Forest.
Olympique Lyon har hentet krisehjælp i Premier League.
Det står klart torsdag aften, hvor Ligue-1’s 16. plads har offentliggjort tilgangen af Orel Mangala fra Nottingham Forest.
Den belgiske midtbanespiller skifter på en lejeaftale, hvori Lyon har en købsoption for 17,5 millioner euro, hvilket svarer til 130 millioner danske kroner.
Den 25-årige belgier har været fast inventar på Forest-midtbanen i denne sæson, hvor det er blevet til 20 kampe for Premier Leagues 16. plads.
Olympique Lyon har indtil videre haft en skræk-sæson, hvor den franske traditionsklub i skrivende stund befinder sig i bundstriden af Ligue 1.
Officielt: Nemanja Matic skifter til Olympique Lyon