
Officielt: AGF henter stopper i FCN
AGF har handlet ind på Deadline Day, og den nu tidligere FCN-stopper Jonas Jensen-Abbew er klar til at tage den hvide trøje over hovedet.

AGF handler hos konkurrenterne fra FC Nordsjælland.
Torsdag aften har Aarhus-klubben offentliggjort Jonas Jensen-Abbew, som den seneste tilføjelse for ‘De Hviie’.
Det bekræfter begge klubber.
– Vi har ledt efter en mulighed for at styrke vores trup og bredde i forsvaret. Det har vi fundet i Jonas Jensen-Abbew, som er en dygtig ung centerforsvarer, der fortsat har meget udviklingspotentiale.
– Jonas er stærk i duellerne, god i hovedspillet og han har en fin afleveringsfod. Og ikke mindst passer hans karakter og mentalitet som fodboldspiller og menneske godt ind i vores trup, fortæller AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye til klubbens hjemmeside.
Den 21-årige midtstopper får en femårig aftale i AGF, og B.T. skriver også, at aarhusianerne har måtte betale 1,5 millioner euro for den nu tidligere FCN-stopper.
Jonas Jensen-Abbew har spillet 31 kampe for FC Nordsjællands førstehold, hvor midtstopperens første og eneste mål for klubben faldt i Conference League-opgøret mod Spartak Moskva.
