Medie: Vejle Boldklub henter forstærkning i Premier League-klub
Vejle Boldklub opruster angiveligt truppen med en ganske markant forstærkning på transfervinduets sidste dag.
Det er Deadline Day og klubberne er ved at løbe tør for tid.
I Vejle Boldklub har man dog tilsyneladende ikke tænkt sig at ligge på den lade side.
I hvert fald skriver B.T, at forrige sæsons oprykker til Superligaen kommer til at præsentere en ganske markant forstærkning af truppen.
Det forlyder således, at Vejle Boldklub henter Tyrese Francois i Fulham på en lejeaftale.
Det skulle blot være de sidste detaljer, der afholder aftalen fra at blive en realitet.
B.T. skriver videre, at der er tale om en aftale for resten af sæsonen, og at Vejle Boldklub er lykkedes med at hente den 23-årige australier foran flere Championship-klubber.
Tyrese Francois gør sig på den centrale midtbane og står noteret for 11 førsteholdskampe i Fulham, herunder også minutter i Premier League.
Hans aftale med Premier League-klubben står til at løbe ud til sommer, hvorfor der til den tid er mulighed for, at Vejle Boldklub forlænger samarbejdet med ham.
Klubben fra Nørreskoven overvintrer lige nu næstsidst i Superligaen.
Mattsson checker ind torsdag morgen – bliver dyrere end Pep Biel