
Liverpool udlejer ung forsvarsspiller til Jon Dahls Blackburn
Liverpool har netop bekræftet, at Billy Koumetio er blevet lejet ud til Blackburn, der har Jon Dahl Tomasson som cheftræner.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Billy Koumetio skal spille resten af sæsonen i Championship.
Således meddeler Liverpool, at man har udlejet sin unge midtstopper til Jon Dahl Tomassons Blackburn.
Her skal den 21-årige franskmand hjælpe til i kampen om en bedre placering. I skrivende stund indtager Blackburn en skuffende 18. plads, mens man i den forgangne sæson var oppe og kæmpe med om playoff-pladserne til det forjættede land.
Billy Koumetio kom til Liverpool i 2018, og siden har han været at finde enten på ungdomsholdene eller på udlån.
Han har spillet to kampe for Liverpools førstehold.