3F Superligaen

FCK-chefer siger farvel til Lund: Skylder en stor tak

Det er et vemodigt farvel, der lyder til Valdemar Lund, efter han torsdag er blevet sendt videre på sin fodboldrejse.

Valdemar Lund har sagt farvel til FCK og er nu i Molde FK.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Valdemar Lund er ikke længere at finde i F.C. København.

Den unge stopper blev tidligere torsdag sendt afsted til Molde FK, hvor han har skrevet under på en længere kontrakt.

Lund har været en del af klubbens akademi i mange år, før han slog igennem på førsteholdet. Derfor er det også ekstra svært at sige farvel for både sportsdirektør og cheftræner.

– Det er altid lidt ekstra vemodigt, når en der har været i klubben så længe som Valdemar rejser videre. Vi synes, at han er en meget dygtig spiller, men vi har sammen med ham og hans bagland nået den konklusion, at han har brug for en frisk start og bedre muligheder for kontinuerlig spilletid på højt niveau.

– Derfor er vi glade for, at vi sammen med Valdemar har fundet en god klub, han kan blive en del af. Vi ønsker ham alt det bedste fremover, hvor vi selvfølgelig vil have et øje på ham, siger sportsdirektør Peter Christiansen til FCK’s hjemmeside.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Også Jacob Neestrup har sat nogle ord på den unge dansker, som nu sendes videre til norsk fodbold.

– Det gør ondt at sige farvel til Valdemar Lund, som er en af vores egne unge spillere, som rigtig mange dygtige trænere har været med til at uddanne og udvikle gennem mange år.

– Valdemar har i en svær tid leveret for F.C. København, og det skylder vi ham allesammen en tak for. Valdemars jagt på kontinuerlig spilletid, som hans talent berettiger ham til, bliver nu i Molde, fortæller cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Officielt: FCK køber Rúnar Alex Rúnarsson

Valdemar Lund nåede at spille 45 kampe for FCK’s førstehold, og han står noteret for to scoringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P