LaLiga

Xavi: Jeg tog beslutningen i starten af sæsonen

Det blev næppe som hverken Xavi eller FC Barcelona havde håbet på, og når sæsonen er slut, så stopper samarbejdet - det har Xavi vidst siden starten af sæsonen.

Xavi: Umuligt at blive en Alex Ferguson i Barca
Foto: Giuseppe Cacace/AFP/Ritzau Scanpix

Ét spansk mesterskab i bagagen, én Supercopa de España og så videre igen.

Det er således høsten, Xavi har præsteret som FC Barcelona-manager, og sandsynligvis bliver det ikke til mere i denne omgang.

Den tidligere spanske midtbanespiller, som har hele sin fodboldopdragelse i den catalanske traditionsklub, tog nemlig allerede beslutningen om at stoppe som Barca-manager i starten af sæsonen.

– Beslutningen om min opsigelse har været truffet i lang tid – vores arbejde er ikke værdsat nok. Det er grunden til, at jeg fra sæsonens start har besluttet mig for at forlade FC Barcelona.

– Jeg udelukker ikke at vende tilbage til Barca. Jeg er en klubmand, men jeg tror ikke de har brug for mig lige nu. Vi har brug for en anden person, en anden slags træner, fortæller Xavi ifølge The Athletic.

Efter rædselskamp: Xavi stopper i Barcelona til sommer

Xavi overtog tøjlerne i FC Barcelona i 2021, da Ronald Koeman fik sparket. I sin første sæson skaffede Xavi en andenplads, og i sin anden sæson lykkedes det at slutte som LaLiga-mestre.

Som Barca-manager har Xavi stået i spidsen for 122 opgør for den fodboldeuropæiske stormagt – her er det blevet til 76 sejre, 20 uafgjorte og 26 nederlag.

Medie: Barca-stjerner grædefærdige efter Xavi-beslutning

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P