Premier League

Bournemouth henter fransk offensivspiller

Selvom han har været ejet af klubben siden sommer, så er det først nu, at Romain Faivre rent faktisk kommer til Premier League-klubben Bournemouth.

AFC Bournemouth henter Romain Faivre hjem fra udlån.
Foto: AFC Bournemouth

De hentede ham i Lyon i juli, men udlejede ham straks tilbage til Ligue 1.

Derfor er det også mere eller mindre en ny spiller, Bournemouth onsdag kunne præsentere i form af franske Romain Faivre.

Faivre er nemlig blevet hentet ‘hjem’ fra sit lejeophold i FC Lorient, hvor det er blevet til fem mål i 17 Ligue-1-kampe i denne sæson. Fremover står der Premier League på programmet for den offensive franskmand.

Faivre er med Bournemouths egne ord en alsidig spiller, der kan spille både på kanten og på den offensive midt, og det er da også netop de positioner, han er blevet brugt på i Lorient.

AFC Bournemouth henter Romain Faivre hjem fra udlån.
Foto: AFC Bournemouth

Faivre har ikke været udtaget til Lorients to kampe efter årsskiftet, men alligevel er han den spiller, der har spillet fjerdemest for Ligue 1’s øjeblikkelige nummer bundprop i indeværende sæson.

Bournemouth sender midtbanespiller på græs i Championship

Den tidligere franske U21-landsholdsspiller, der har algierske rødder, kostede angiveligt Bournemouth 15 millioner euro, da englænderne i juli købte ham fri i Lyon.

Faivres lejeophold i FC Lorient løb som udgangspunkt for hele indeværende sæson, men Bournemouth har altså udnyttet sin mulighed for at afbryde opholdet før tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P