
Bekræftet: Nottingham Forest lejer Dortmund-stjerneskud
Nottingham Forest henter markant offensiv forstærkning i Dortmund i jagten på overlevelse i Premier League.

Det har været to fluer med et smæk for unge Giovanni Reyna.
Den 21-årige versatile offenivspiller har netop forlænget sin kontrakt i den tyske storklub Dortmund og bliver i samme åndedrag sendt på leje i England.
Her skal den amerikanske-portugisiske offensivspiller tørne ud for Nottingham Forest indtil sommer, og dermed være med i kampen for overlevelse for Premier Leagues aktuelle 16. plads.
Reyna har spillet 11 kampe i Bundesligaen for Dortmund i denne sæson, og han jagter fortsat sæsonens første scoring. Målene skal han det næste halve år lave i Nottingham Forest, som på søndag møder Bournemouth i en vigtig bundstrid.
Giovanni Reyna kom til Dortmunds akademi i 2019 fra New York City FC Akademy. Reyna har skrevet under på en kontraktforlængelse i Dortmund med udløb i sommeren 2026.
Reyna er noteret for 24 landskampe for det amerikanske landshold.
