NordicBet Ligaen

AaBs nye svensker: Et godt skridt for mig

André Alvarez Pérez er ny mand i AaB, og den unge svenske midterforsvarer var aldrig i tvivl om skiftet, da han hørte om den nordjyske interesse.

Andre Alvarez Perez præsenteret i AaB
Foto: AaB

André Alvarez Pérez kan kalde sig for AaB-spiller for resten af året.

Den unge svensker er onsdag præsenteret i den nordjyske klub, hvor han kommer til på en lejeaftale fra den svenske storklub Malmö FF.

I AaB kommer Pérez til at være backup for mere etablerede kræfter, men den unge midterforsvarer var aldrig i tvivl om skiftet, da han hørte om interessen fra NordicBet Ligaens nummer to.

– Straks AaB viste sin interesse, vidste jeg, at det ville være et godt skridt for mig. AaB er en stor klub med en rig historie og en stærk opbakning. Der er mange gode spillere på holdet, og det er et hold, som jeg meget gerne vil være en del af, udtaler Pérez til AaBs hjemmeside.

Pérez var i 2023 udlejet til BK Olympia i den tredjebedste række i Sverige, hvor han var en etableret del af førsteholdet. Pérez har blot nået en enkelt førsteholdskamp i Malmö FF, og han håber at kunne tage næste skridt i AaB.

– Jeg håber på, at jeg her i AaB kan udvikle mig som spiller og være med til at rykke klubben op i den bedste række. Det er det helt store mål i første omgang, slutter AaBs nummer 24.

Perez slutter sig til resten af truppen torsdag. AaB møder mandag FC Dallas i en træningskamp.

Jakob Ahlmann har ikke hørt fra AaB: Pilen peger mod exit

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P