3F Superligaen

Vejle sælger forsvarsspiller til ukrainsk klub

Vejle Boldklub skriver tirsdag aften, at de har sendt den bosniske forsvarsspiller Vladimir Arsic videre i karrieren, da han har skrevet under med en ukrainsk klub.

Foto: Vejle Boldklub

15 optrædener på halvandet år.

Så meget spilletid blev det til for Vejles bosniske forsvarsspiller Vladimir Arsic i hans tid i Nørreskoven.

Vejle skriver tirsdag aften, at de har solgt spilleren til den ukrainske klub FK Tjernomorets Odessa.

Sportschef i Vejle Boldklub, Marius Adrian Nicolae, udtaler:

– Vladimir Arsić har været en del af holdet i både NordicBet LIGA og 3F Superligaen, og hans antal kampe i den periode udtrykker, at han ikke har opnået den spilletid, som vil fremme hans udvikling, og som vi som klub havde ønsket, da aftalen blev indgået. At vi omsætter den situation til et salg til en klub, som har udset sig spilleren iblandt andre emner, er en god case for alle involverede parter.

Han tilføjer desuden om Arsic:

– Det er en vellidt og arbejdsom person, vi nu har taget afsked med. At Vladimir Arsić blot har spillet 15 kampe, siger ifølge mig ikke nok om hans tid i VB. Vladimir Arsić har gjort alt, han kunne for klubben, og når han har fået chancen for at vise sig, har han ikke efterladt nogen tvivl om sin dedikation til klubben. Vladimir Arsić har i de seneste dage været på klubbesøg i Antalya hos sin nu nye klub, og det glæder mig, at vi i fællesskab har fundet en ny udfordring til ham, og at handlen nu er officiel. På vegne af Vejle Boldklub ønsker jeg Vladimir Arsić held og lykke i fremtiden.

Vejle Boldklub har ikke oplyst, hvilken pris FK Tjernomorets Odessa giver for Vladimir Arsic.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P