3F Superligaen

Uwe Rösler imponeret over ny AGF’er: Han er slet ikke nervøs

Tobias Bach har formået at imponere AGF-cheftræner Uwe Rösler. Særligt den nyslåede AGF'ers ubekymrethed har gjort indtryk på tyskeren.

AGF-cheftræner Uwe Rösler efter træning på Fredensvang.
Foto: Tobias Thomasen

Tobias Bach har fart på.

I sommerens transfervindue skiftede han fra VSK Aarhus til FC Fredericia.

Denne vinter har han så taget endnu et step op, da AGF trykkede på aftrækkeren og købte ham fri af NordicBet Liga-klubben.

Hvert skifte har samtidig betydet et niveau op i de danske fodboldrækker, men det er ikke umiddelbart noget, som Uwe Rösler har bemærket.

Han har i stedet oplevet en ung spiller, som ikke holder igen.

– For mig har han overrasket positivt. Jeg vidste godt, at han var en dynamisk og alsidig spiller med offensive evner. Jeg har studeret ham på computeren gennem de rapporter, som vores scouts har lavet.

– Men han er kommet ind helt uden nerver på. Han er slet ikke nervøs. Han går bare ud og spiller. Han spiller uden at tænke på konsekvenserne, og det er fantastisk at se, at en ung spiller, der for otte måneder siden spillede i landets tredjebedste række, kommer her og spiller uden nerver og ikke har problemer med at tilvænne sig. “Gi’ mig bolden, jeg spiller. Når jeg laver en fejl, så råder jeg bod på den igen. Og så gør jeg det igen”.

– Denne ubekymrethed er et friskt pust på vores hold. Det er stadig tidligt, men hans mentalitet har været virkelig stærk indtil videre. Jeg er meget imponeret, siger AGF-cheftræneren til campo.dk.

20-årige Tobias Bach har faktisk imponeret i en sådan grad, at han allerede gør sig til i kampen om spilletid.

– Han er ikke kommet for at lære. Han er her for at konkurrere. Det gør han allerede. Det har overrasket mig. Jeg troede, at han kom her for at skulle lære først, inden han skulle konkurrere om spilletid, lyder det fra Uwe Rösler.

Tobias Bach har primært gjort sig som kantspiller i de seneste år. Uwe Rösler har dog fortalt, at han meget vel kan få en ny rolle i AGF. Det kan du læse mere om i artiklen nedenfor.

Uwe Rösler tester ny AGF’er på flere positioner: Meget atletisk

Interview: Tobias Thomasen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P