2. Division

Aarhus Fremad henter midtstopper i AC Horsens

Karrierens næste skridt byder på 2. division i Aarhus Fremad for Lukas Wagner.

Lukas Wagner skifter fra AC Horsens til Aarhus Fremad.
Foto: AC Horsens

Lukas Wagner fortsætter karrieren i Aarhus.

Således oplyser AC Horsens tirsdag, at man har indgået en aftale med Aarhus Fremad, der sender den 19-årige midtstopper videre i karrieren.

Han nåede syv førsteholdsoptrædener hos forrige sæsons nedrykker fra Superligaen.

Lukas Wagner har fået sin fodboldopdragelse i AC Horsens’ ungdomssystem, men skal altså nu trække i Aarhus Fremad-trøjen i stedet.

– Lukas Wagner er en rigtig god fyr og en dygtig midterforsvarer, og han har taget store skridt i sin udvikling, men han har brug for mere kontinuerlig spilletid, end vi kan tilbyde i øjeblikket.

– Vi har haft en positiv dialog med Aarhus Fremad, og vi sender Wagner afsted med de bedste anbefalinger, siger AC Horsens’ direktør, Kristian Nielsen, til klubbens egen hjemmeside.

Aarhus Fremad indtager aktuelt tredjepladsen i 2. division.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P