3F Superligaen

Vanlerberghe om Brøndby-skifte: Ville til en klub der spiller med om mesterskabet

Jordi Vanlerberghe skulle ikke bruge meget tid på at tænke sig om, da først Brøndby meldte sig på banen.

Jordi Vanlerberghe er kommet til Brøndby for at spille med om mesterskabet.
Foto: Brøndby TV

Ambitionen er ikke til at tage fejl.

Belgiske Jordi Vanlerberghe ønsker med sit skifte fra Mechelen i hjemlandet til Brøndby at være med til at spille om mesterskabet.

Derfor var den 27-årige belgier heller ikke længe om at beslutte sig, da Brøndby først kom på banen.

– For at være ærlig; Med det samme jeg hørte om interessen, tændte det noget i mig, for jeg ved, at København er en stor by, og Danmark er et virkelig dejligt land med en god liga. Jeg er 27 nu, og jeg ville gerne til en klub, som spiller med om mesterskabet og europæisk deltagelse, siger Vanlerberghe til Brøndby tv.

Den tidligere belgiske U21-landsholdsspiller har selv mødt Brøndby eller noget andet dansk hold for den sags skyld, og faktisk har han aldrig mødt andet en belgisk modstand.

Officielt: Brøndby IF henter belgisk midtstopper

Ikke siden 1994 har Mechelen nemlig spillet europæisk, og i sin ene sæson i Club Brugge var han hverken en del af truppen til Champions League-kvalifikationskampene mod tyrkiske Basaksehir eller Europa League-kvalifikationskampene mod græsk AEK.

Det betyder dog ikke, at han ikke kender nogenlunde til sin nye klub.

– Jeg er meget spændt på at komme til Brøndby. Det er et stort-stort skridt for mig. Det er en klub, som belgiske hold før har mødt. Jeg har en tidligere holdkammerat, som har spillet mod Brøndby i Europa-kvalifikationen et par år tilbage, så ja; Brøndby er kendt i Belgien.

Vanvidsrygte: Brøndby udlejer forsvarsprofil

– Han fortalte mig om de vilde fans. Han sagde, at de havde fede og vilde fans, og at støtten under kampen var virkelig imponerende, så det ser jeg frem til, lyder det fra Vanlerberghe.

Brøndby har papir på den belgiske forsvarsspiller til sommeren 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P