
Officielt: Fenerbahce henter midtstopper i Madrid
Çağlar Söyüncü vender hjem til Tyrkiet, hvor Fenerbahce står klar med åbne arme.

Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix
For første gang i næsten otte år vender Çağlar Söyüncü retur til tyrkisk fodbold.
Det oplyser Fenerbahce, der har lejet den 27-årige tyrker i Atletico Madrid.
Lejeaftalen gælder for resten af sæsonen.
Çağlar Söyüncü skiftede i sommer til Atletico Madrid efter fem i Leicester.
Her har den tyrkiske forsvarsspiller dog langt fra formået at bide sig fast, hvorfor turen nu går til Fenerbahce i hjemlandet.
Han skal nu kæmpe med om det tyrkiske mesterskab, som Fenerbahce ligger lunt i svinget til at vinde.
Den tyrkiske storklub har således tre point ned til Galatasaray på andenpladsen.