Premier League

Medie: Granada nærmer sig United-kant – mangler kun grønt lys fra Ten Hag

LaLiga-klubben Granada arbejder på at hente Facundo Pellistri på en lejeaftale. Manchester United-manager Erik ten Hag skal dog først give grønt lys.

Erik ten Hag skal afgøre, hvorvidt Granada får lov til at leje Facundo pellistri eller ej.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Den står og falder efter alt at dømme med Erik ten Hag.

Granada arbejder således lige nu på at hente Manchester Uniteds Facundo Pellistri på en lejeaftale.

Det skriver transferjournalisten Fabrizio Romano.

Den spanske LaLiga-klub skulle have accepteret aftalens indhold, og ifølge Romano afhænger det hele nu af, om Manchester United-manager Erik ten Hag vender tomlen op eller ned til skiftet.

Den potentielt forestående aftale er så langt i processen, at dokumenterne og en rejseplan er ved at blive udarbejdet.

Den 22-årige kantspiller står i denne sæson noteret for ni kampe i Premier League. Kun en enkelt gang har det være i form af mere end blot et kort indhop.

Granada kæmper lige nu for overlevelse i den bedste spanske række, hvor man aktuelt ligger næstsidst.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P