Inter Miami taber til Al-Hilal trods mål fra Messi og Suarez
Tre dage inden mødet med Cristiano Ronaldo og Al-Nassr var Lionel Messi og resten af Inter Miami-holdet mandag aften oppe mod en af de andre store Saudi-klubber, der dog ikke havde en skadet Neymar med.
Lionel Messi, Luis Suarez, Jordi Alba, Sergio Busquets, Malcolm og Neymar.
Det kunne ligne et tilbageblik på en af de mere succesfulde perioder i FC Barcelonas nylige historie, men det var “bare” indvielsen af et nyt stadion i Saudi Arabien – og så er Neymar i øvrigt fortsat skadet.
På Kingdom Arena i Saudi-Arabiens hovedstad Riyadh slog Al-Hilal Inter Miami med 4-3.
I den indendørs arena, der på bare 60 dage er blevet ombygget fra en boksearena til et fodboldstadion med en kapacitet på 40.000 tilskuere, kunne tilskuerne se Aleksandar Mitrovic åbne scoringen efter 10 minutters spil. Abdullah Al Hamdan udbyggede tre minutter senere, inden Luis Suarez fik reduceret.
I Neymars fravær sørgede Michael for, at der alligevel kom en brasilianer på måltavlen i første halvleg, og dermed gik hjemmeholdet til pause med en 3-1-føring.
Årets spiller: Messi vinder efter tæt løbTi minutter inde i anden halvleg reducerede Lionel Messi på straffespark, inden honduranske David Ruiz bare minuttet efter udlignede til 3-3.
Det blev dog en tidligere FC Barcelona-spiller, og uden tvivl den mindst succesfulde, der løb med matchvinderrollen, da brasilianske Malcolm to minutter før tid gjorde det til 4-3 på et hovedstødsmål, som Inter Miami-målmand Drake Callender næppe vil se tilbage på med stolthed.