3F Superligaen

AGF-forsvarer har stadig sin første start til gode: Føler jeg kommer tættere på holdet

Tobias Anker har netop taget hul på sin anden halvsæson som AGF-spiller, og målet for den unge forsvarsspiller er mere spilletid.

Tobias ANker føler, at han kommer tættere på holdet i AGF.
Foto: AGF

184 dage har Tobias Anker kunnet kalde sig AGF-spiller.

Siden sit skifte fra Vendsyssel FF i sommer er det dog ikke blevet til voldsomt meget spilletid herningenseren.

Seks gange i løbet af efteråret har han fået spilletid, men i alle seks kampe har der været tale om enten korte eller ultrakorte indhop.

Lørdag fik Anker dog pænt med spilletid, da AGF tabte til F.C. København i en træningskamp, og selvom Anker blev noteret for et selvmål i den kamp, så går det generelt den rigtige vej for den 22-årige forsvarer.

– Jeg synes, det går godt. Spillede en del (imod F.C. København, red.) der, og føler egentlig, at det var en fin kamp for mig, så [jeg] kommer stille og roligt tættere og tættere på holdet, føler jeg, siger Tobias Anker.

Sammen med resten af AGF-truppen er Tobias Anker rejst på vinteropstartens anden træningslejr i Spanien.

AGF’s fandarling på vej til gennembrud: Jeg har måttet kæmpe for drømmen

De to træningslejre har dog hver sit fokus, og hvor der på den første træningslejr blev brugt en del tid på offensiven, så har den anden træningslejr mere et fokus på Tobias Anker og hans defensive holdkammerater.

– Vi havde en del fokus på det fysiske på den første træningslejr, så jeg tænker, der bliver en del mere taktisk – specielt defensivt – på den anden, det passer jo godt til mig, lyder det fra Anker.

For AGF venter der yderligere testkamp mod tjekkiske Plzen og Viborg FF, inden superligasæsonen sparkes igang med et møde med Vejle den 19. februar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P