Brasiliansk fodbold

Officielt: Douglas Costa præsenteret i ny klub

Douglas Costa har spillet i både Bayern München og Juventus, og senest LA Galaxy, men nu har brasilianeren fundet sin nye klub.

Douglas Costa præsenteret i Fluminense
Foto: Fluminense

Douglas Costa skifter tilbage til hjemlandet Brasilien.

Det står klart søndag, hvor den nu 33-årige offensivspiller er præsenteret i den brasilianske storklub Fluminense.

Douglas Costa skiftede i 2010 fra brasilianske Gremio til europæiske fodbold og Shakhtar Donetsk, men nu har Costa skrevet under på en halvandet år lang kontrakt med den brasilianske klub.

Og Costa er glad for at være tilbage i hjemlandet.

– Jeg har allerede mødt nogle mennesker, jeg arbejdede med, blandt andet på det brasilianske landshold. Lidt efter lidt føler jeg mig hjemme. Jeg er rigtig glad for at være her, udtaler Costa til Fluminenses hjemmeside.

Douglas Costa præsenteret i Fluminense
Foto: Fluminense

– Dette er en ny fase, og jeg tror, ​​at Fluminense stadig kan tilføje meget til min karriere. Fans af Tricolo-(klubbens kælenavn, red.) kan forvente en masse dedikation og hård indsats, da jeg vil gøre mit bedste, så vi kan blive mestre i alt, hvad vi konkurrerer i.

Douglas Costa er tildelt trøje nummer 90. Costa er noteret for 31 kampe på det brasilianske landshold.

Medie: Lyon vil hente brasiliansk kantspiller – men først skal han hjem til Brasilien

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P