
Ny Atlético-stjerne er på stadion – klar til lægetjek i morgen
Moise Kean er uhyggeligt tæt på et skifte til Atlético Madrid - og søndag aften er italieneren blevet spottet på Metropolitano i Madrid.

Det er lige ved at være en kendsgerning.
Atlético Madrid har flirtet med Moise Kean i løbet af januar-vinduet, og nu ser det ud til at italieneren snart er officiel Atlético-spiller.
I hvert fald er Juventus-angriberen inde og se Atlético Madrids kamp mod Valencia søndag aften – den 23-årige italiener forventes at gennemføre sit lægetjek i Madrid mandag.
Moise Kean har endnu sit første sæsonmål til gode, da angriberen ikke har scoret i 12 kampe for Juventus i Serie A.
Siden midten af december har Moise Kean døjet med en skinnebensskade, som har holdt angriberen ude af Juventus-truppen.
Nu ser det ud til, at italieneren skal hjælpe Atlético Madrid resten af sæsonen.
