Girona tilbage på førstepladsen efter kneben sejr
Girona gæstede søndag Celta Vigo i LaLiga, og det blev en hårdt tilkæmpet sejr for sæsonens store LaLiga-overraskelse.
Kunsten at vinde grimt.
Skal man være med i toppen, hvor det gælder, skal man evne at veksle mellem de flotte sejre og de virkelige grimme af slagsen.
Søndag var det sidstnævnte, der var brug for, da Girona på udebane mødte Rafael Benitez’ Celta Vigo, fra den nederste halvdel af LaLiga-tabellen.
Girona havde bolden mest i første halvleg, men efter 19 minutter var værterne tæt ved at bringe sig foran efter et tørt hug fra Mingueza, men Gazzaniga i Girona-målet reddede flot.
Og det blev en vigtig redning.
For minuttet efter var Gironas offensiv på spil, og bolden endte hos den 31-årige portiser Cristian Portu, der i det lille felt kunne score sit første mål i otte LaLiga-kampe for de rødklædte mandskab.
Derfor var Girona foran ved pausen.
I anden halvleg bølgede spillet mere frem og tilbage, hvor Celta Vigo anført af rutineret Iago Aspas rørte på sig. Men trods flere optræk, der var lige ved og næsten, kom der ikke flere mål i det nordspanske.
Girona er dermed tilbage på førstepladsen i LaLiga, som Real Madrid ellers overtog lørdag aften. Læs om den kamp her.
Sen fødselsdagskasse sender Real Madrid på førstepladsen