LaLiga

Sevilla-boss med opsang til Hannibal: Skal forstå at han er i Sevilla

Hannibal Mejbri tog tidligere i januar-vinduet skiftet til Sevilla, hvor det nu ser ud til at Manchester United-lejesvenden allerede er ude i kulden.

Sevilla's newly signed player Tunisian midfielder Hannibal Mejbri addresses members of the media during his official presentation at the Ramon Sanchez Pizjuam stadium in Seville, on January 17, 2024. (Photo by CRISTINA QUICLER / AFP)

Det ligner en mareridts-start for Hannibal Mejbri i Sevilla.

I hvert fald står det så skidt til, at Sevilla-manager, Quique Sanchéz Flores, har set sig nødsaget til at uddele en alvorlig reprimande.

Manchester United-lejesvenden kom til sydspanien på en lejeaftale tidligere i januar-vinduet, og tuneseren fik sin debut i Gironas 5-1 nedslagtning af Sevilla.

Det har dog været alt andet end godt, hvis man spørger Quique Sanchéz Flores.

– Efter at have været sammen med ham, talt med ham og set hans første minutter mod Girona, er vi nødt til at give ham den nødvendige plads til at forstå, hvor han er, at han er i Sevilla, og hvad det betyder, siger Sevilla-manageren ifølge Manchester Evening News.

Angiveligt står det så skidt til, at Hannibal slet ikke kommer til at være involveret i lørdagens kamp mod Osasuna, og at han forbliver bænket indtil problemet er løst.

– Han er nødt til at forstå, hvor han er. Vi har talt med ham, og vi tror på, at han har brug for noget tid til at forstå det. Han skal se tingene udefra, og så kan han vende tilbage til truppen.

Kunne ikke bruges i FCM: Nu scorer Artem Dovbyk hattrick mod Sergio Ramos

Sevilla er ellers ikke umiddelbart et hold, som kan frasige sig hjælp. Quique Sanchéz Flores’ mandskab ligger på 17. pladsen med bare ét enkelt point ned til nedrykningsstregen.

Atlético Madrid smider Sevilla ud af Copa del Rey
Manchester United-midtbane på plads i Sevilla

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P