LaLiga

Sen fødselsdagskasse sender Real Madrid på førstepladsen

Real Madrid var bagud lørdag, da Kongeklubben gæstede Las Palmas. Madrilenerne vandt til allersidst takket være sen scoring fra franskmand.

Aurelien Tchouameni jubler sammen med resten af Real Madrid-spillerne
Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

Aurelien Tchouameni fejrede sin fødselsdag lørdag på allerfineste manér.

Franskmanden startede godt nok ude for Real Madrid, da Las Palmas var modstanderen på i lørdagens udebanekamp.

Las Palmas ligger aktuelt nummer otte i LaLiga, og kampen skulle også vise sig ikke at blive nogen walk-over for Los Blancos. Hjemmeholdet kom nemlig foran efter 53 minutter ved Javier Munoz.

Forud gik en første halvleg, som endte uden mål, men hvor Real Madrid havde de største chancer. Men alligevel var det Las Palmas, der kom foran.

Derfor jagede Carlo Ancelottis tropper det udlignende mål, og det kom efter 65 minutters spil, da Eduardo Camavinga fandt Vinicious Jr., som gjorde bragte balance i regnskabet.

Herfra lignede det en pointdeler, men med ti minutter igen, sendte Ancelotti fødselsdagsbarnet Aurelien Tchouameni på banen. Og franskmanden, som fylder 24 år, gav sig selv den bedst-tænkelige gave, da han headede kampens sidste mål ind.

Real Madrid vinder 1-2 ude over Las Palmas. Ancelottis mandskab overhaler Girona og er tilbage LaLigas førstepladsen.

Real Madrid gør det igen: Forlænger med endnu en profil

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P