Allsvenskan

Jagtet af FCK og Bayern – svensk stortalent tæt på europæisk skifte

Jagtet af Bayern, Barca og FCK - svensk stortalent tæt på europæisk skifte

Kusi-Asare for AIK Stockholm
Foto: AIK Stockholm
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han er bare 16 år, men hele Fodboldeuropa har jagtet AIK-stortalentet Jonah Kusi-Asare.

F.C. København har været nævnt som en af bejlerne, og ellers tæller listen af beundrere navne som Barcelona, Juventus og Bayern München.

Sidstnævnte har endda angiveligt budt på den unge svenske angriber, men tilsyneladende uden held. For svensk medie erfarer lørdag, at Jonah Kusi-Asare har truffet en afgørelse omkring sin fremtid, og den går til Holland.

Nærmere bestemt den suveræne etter i den hollandske Æresdivision, PSV Eindhoven. Det erfarer svenske FotbollDirekt lørdag.

AIKs stortalent har været yderst omtalt i dette transfervindue, og hovedstadsklubben har tidligere afvist bud på Kusi-Asare i omegnen af 32 millioner kroner, erfarer mediet.

PSV har angiveligt budt i omegnen af 40 millioner kroner, og det har ledelsen i AIK givet grønt lys til. Derfor sad der også repræsentanter fra den hollandske storklub på lægterne, da AIK tidligere lørdag besejrede Brommarpojkarna i en træningskamp ned 0-3.

Kusi-Asare scorede to af målene.

Det ligner et skifte for det svensk-ghanesiske talent, som skrev under på sin første kontrakt med AIK i efteråret og nåede fire kampe for sidste sæson i Allsvenskan.

Ny udvikling: Nijmegen har afvist FCK

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P