Premier League

Howe om Trippier-handel: Derfor afviste vi Bayern

Rygterne gik længe på, at Bayern München var meget interesseret i Newcastles Kieran Trippier, men nu fortæller den engelske klubs manager, Eddie Howe, hvorfor tyskerne blev afvist i sidste ende.

Kieran Trippier og Eddie Howe under Newcastles Champions League-opgør mod AC Milan på St. James Park.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det lignede en kort periode, at Bayern München ville lykkes med at hente Kieran Trippier i engelske Newcastle. Men sådan blev det ikke.

I stedet ligner det nu, at Bundesliga-klubben går på rov i tyrkiske Galatasaray, hvor franskmanden Sacha Boey ligner en ny Bayern-spiller.

Medie: Bayern lurer på fransk back-talent

Selvom rygterne ellers gik på, at Kieran Trippier og Bayern München var enige om de personlige vilkår, så nåede tyskerne aldrig til enighed med Newcastle.

Men det er der en helt særlig grund til ifølge Premier League-klubbens manager, Eddie Howe.

– Når du kigger på talene, så tænker du, at det måske er en meget god værdi for Kieran (Trippier, red.). Men når du står i vores situation, og hvis du ser på det helt dybdegående, så har det ikke på nogen måder en god værdi for os.

– Det ville have været en skidt beslutning af acceptere det, siger Eddie Howe til Sky Sports ifølge Fabrizio Romano.

Kieran Trippier har spillet i Newcastle siden 2022, hvor englænderne dengang betalte 14 millioner euro for landsholdsspilleren i Atlético Madrid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P