
Video: Victor Torp scorer drømmemål i debut
Victor Torp debuterede fredag aften for Coventry, hvilket den 24-årige dansker valgte at krydre med et fremragende mål.

Victor Torp har meldt sin ankomst i Coventry.
Den 24-årige dansker skiftede tidligere på måneden fra Sarpsborg til den engelske Championship-klub, og fredag aften fik han så sin debut.
Modstanderen var Sheffield Wednesday, der også lagde græs til FA Cup-kampen.
Bedst som det lignede en målløs første halvleg, valgte Victor Torp i det 45. minut at tage sagen i egen hånd.
Efter at være blevet spillet fri centralt i banen, vendte den tidligere FCM-spiller rundt, tog et træk og trykkede af mod mål.
Han kunne efterfølgende se sit skud hamre ind i netmaskerne, mens 18-årige Pierce Charles var uden chancer i Sheffield-målet.
Scoringen var også tæt på at være nok til en sejr, men i det 84. minut fik Djeidi Gassama udlignet til resultatet 1-1.
Dermed skal de to klubber i omkamp for at finde ud af, hvem der skal gå videre til femte runde i FA Cup.
Du kan se målet i videoen øverst i artiklen
