3F Superligaen

Uwe Rösler tester ny AGF’er på flere positioner: Meget atletisk

Tidligere på måneden kunne AGF præsentere Tobias Bach som ny spiller i klubben. Nu bliver han testet af længere tilbage på banen, end han har været vant til.

Uwe Rösler har planer om at bruge Tobias Bach som wingback i AGF.

Interview: Tobias Thomasen

Tobias Wingbach?

AGF kunne tidligt i januar præsentere 20-årige Tobias Bach som ny spiller i klubben.

Han kommer til AGF fra FC Fredericia, hvor han primært har gjort sig som kantspiller. Hans nye tilværelse i Aarhus kan dog meget vel ende med en omskoling.

Således bekræfter AGF-cheftræner Uwe Rösler, at han har udtænkt en ny rolle til den nytilkomne AGF’er.

– Han har indtil videre spillet som venstre wingback i træningskampene, men vi vil også prøve ham af i højre side, fordi han er en atletisk meget stærk spiller.

– Han er meget dygtig til at drive bolden. Vi vil se ham an i højre side i en af de næste kampe – måske allerede på lørdag mod F.C. København. Så må vi se, hvordan han klarer det. Det er på det her tidspunkt af året, hvor man skal afprøve den slags ting, siger Uwe Rösler til campo.dk.

Selvom Tobias Bach er tiltænkt et ny opgave i AGF, så er det ikke noget, der umiddelbart skræmmer den tidligere FC Fredericia-profil.

– Det er nogle lidt forskellige positioner, han (Uwe Rösler, red.) mener, jeg kan dække ind.

– Han mener, jeg kan spille som venstre wingback, højre og venstre kant samt anden-angriber, hvis vi spiller med to helt oppe foran. Så jeg kan spille lidt af det hele.

– Jeg har været kant de sidste to år, så jeg foretrækker at ligge på en af kanterne. Men jeg er åben for at lære noget nyt, og jeg synes også, det var spændende at spille venstre wingback på træningslejren, hvor jeg faktisk synes, det gik okay, siger han.

Rösler melder AGF-profil klar til comeback: Han kommer til at spille mod FCK

AGF spiller næste gang lørdag mod F.C. København i en testkamp.

Tobias Bach, Uwe Rösler og resten af Aarhus-klubben tager hul på Superligaen igen den 19. februar med et opgør ude mod Vejle Boldklub.

AGF’s fandarling på vej til gennembrud: Jeg har måttet kæmpe for drømmen
AGF’s defensive skadeskvaler ryster ikke Rösler: Vi er ikke desperate

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P