3F Superligaen

FCN sælger toployal Diomande: Han har haft enorm betydning

I FC Nordsjælland er de ærgerlige over at miste Mohamed Diomande, men klubben har samtidig også ønsket at hjælpe den loyale ivorianer videre i karrieren.

FC nordsjælland begræder Mohamed Diomandes afsked.
Foto: FCN.dk

Efter i alt 111 kampe for FC Nordsjælland er Mohamed Diomande fortid i den danske superligaklub.

Fredag offentliggjorde nordsjællænderne, at de har solgt den 22-årige ivorianer til skotske Rangers.

Selvom salget formentlig også ser nogenlunde ud på klubbens bundlinje, så er det ikke kun med glæde, at de i Farum-klubben tager afsked med midtbanespilleren.

– “Dio” har på trods af sin unge alder en lang og flot historik med Right to Dream og FC Nordsjælland. Han har haft en enorm stor betydning for den udvikling, vi har været igennem, og han har haft en stor andel i, at andre spillere er blevet løftet til et niveau, hvor de har fået mulighed for at rykke udenlands, lyder det fra sportschef Jan Laursen.

Sky Sports kunne tidligere fredag berette, at Rangers betaler 37,5 millioner kroner for Diomande.

Officielt: FC Nordsjælland sælger Diomande til Rangers

Selvom de ikke bekræfter det beløb i hverken Rangers eller i FC Nordsjælland, så indrømmer nordsjællændernes sportschef, at de meget gerne havde beholdt den ivorianske profil i klubben.

– Han er en fantastisk holdspiller, som tager ansvar både på og uden for banen, og af samme årsag ønsker vi at hjælpe ham videre, selvom det ville have være fantastisk at beholde ham i et spændende forår. Han har ydet så meget og været toployal hele vejen igennem, og derfor har vi efter grundige overvejelser – og mange snakke med ”Dio” selv – valgt at opfylde hans ønske om at skifte til Rangers.

– Vi glæder os meget til at følge hans videre færd, og vi tror på, at der er meget mere i vente for ham. Han har givet sig fuldt ud, så det er virkelig velfortjent, at han får denne her spændende mulighed, som samtidig giver plads til de næste spillere i rækken, lyder det fra Jan Laursen.

Mohamed Diomande kom til FC Nordsjælland fra Right to Dream-akademiet i Ghana i januar 2020.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P