
Bournemouth deler øretæver ud: Smadrer Swansea i FA Cuppen
Swansea fik i den grad ørerne i maskinen, da de gæstede Vitality Stadium i fjerde runde af FA Cuppen torsdag aften.

Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix
5-0.
Det var et yderst veloplagt Bournemouth-mandskab, som Andoni Iraola havde sendt på banen torsdag aften.
Så veloplagt, at kampens resultat og udfald allerede var fundet ved pausen – Swansea fik stoppet blødningen i anden halvleg og tabte således ‘kun’ 5-0.
Efter bare 14 minutter var Swansea allerede helt nede i sækken, efter scoringer fra Lloyd Kelly, Alex Scott og Luis Sinisterra.
Senere i første halvleg kunne David Brooks og Dominic Solanke lukke og slukke.
Phillip Billing var ikke med i truppen til torsdagens opgør.
Således er Bournemouth klar til femte runde af FA Cuppen.

