Premier League

Arsenal bekræfter: Ny administrerende direktør på plads

Arsenal har torsdag præsenteret klubbens nye administrerende direktør, og det sker efter en forfremmelse internt i klubben.

Arsenal forfremmer fodbolddirektør Richard Garlick.
Foto: Arsenal FC

Fra og med sommeren 2024 sætter der sig en ny mand på posten som administrerende direktør i Arsenal.

Det er 47-årige Richard Garlick, der overtager rollen fra Vinai Venkatesham, der i september sidste år bekendtgjorde, at han ville stoppe i klubben efter i alt 14 år.

Garlick er bestemt ikke en ny mand i klubben fra det nordlige London, siden 2021 har han nemlig fungeret som fodbolddirektør i klubben.

– Siden jeg sluttede mig til Arsenal i 2021 har jeg haft privilegiet at være involveret i stort set alle aspekter af denne fantastiske klub. Jeg er spændt på at skulle føre os frem i min nye rolle, hvor vi bevæger os ind i den næste fase af at udleve visionen for vores ejere, Stan og Josh [Kroenke].

Klubejer Josh Kroenke er også ganske tilfreds med forfremmelse af sin ledende medarbejder.

Mål og Highlights: Arsenal er tilbage – ødelægger Joachim Andersen og co.

– Richard har været en nøglefigur i den udvikling, vi har været igennem som klub – herunder de seneste transfers, og jeg er glad for, at han nu vil lede vores direktion og fortsætte med at drive klubben frem med passion, lyder det fra medejeren.

Richard Garlick kom til Arsenal fra en stilling hos fodbolddirektør hos Premier League. Inden da havde han en række forskellige roller hos West Bromwich – herunder rollen som sportsdirektør.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P