Ude i et år: Ny Ajax-forsvarer bekræfter skrækskade
Der venter en pause på helt op mod et år for Ajax' nye forsvarsspiller.
Ni til 12 måneder.
Sådan lyder comeback-prognosen for Ajax-forsvareren Gastón Ávila, der i sidste uge pådrog sig en korsbåndsskade til trænig.
Den hollandske storklub bekræfter skaden onsdag, og beretter, at den 22-årige argentiner snart skal opereres, hvorefter han vil genoptræne i Spanien.
– En medicinsk undersøgelse har vist, at jeg har overrevet det forreste korsbånd i mit venstre knæ. Jeg er nu i Spanien, hvor jeg skal opereres. Her kan jeg være tæt på min familie, og der er også specialister her, der kan hjælpe mig med min genoptræning, lyder det fra Ávila.
Ajax købte Gastón Ávila hos belgiske Roayl Antwerp for 12,5 millioner euro i sommer, men indtil videre er det kun blevet til i alt otte førsteholdskampe i Amsterdam for den argentinske ungdomslandsholdsspiller.