AFCON 2024

Kæmpe fiasko: Slimane og Achouri færdige ved AFCON

Tunesien er færdige ved AFCON, hvor det blev til en både overraskende og skuffende sidsteplads i gruppen.

Foto: Themba Hadebe/AP/Ritzau Scanpix

Ved VM sluttede Tunesien foran Danmark, mens det indbyrdes opgør endte 0-0.

Læg dertil en placering som nummer 28 på FIFA’s verdensrangliste, og så har du ellers en forhåndsfavorit til at vinde AFCON’s gruppe E, hvor Mali (51), Sydafrika (66) og Namibia (115) udgør de øvrige nationer.

Sådan gik det dog imidlertid overhovedet ikke, efter det onsdag aften blev til endnu en 0-0-kamp for tuneserne, der nok en gang havde FCK’s Elias Achouri og den tidligere Brøndby-spiller Anis Ben Slimane i startelleveren.

Særligt Tunesiens Haythem Jouini må ærgre sig næsten sygeligt meget, efter han missede en gigantisk mulighed med få minutter tilbage.

Med onsdagens målløse remis ender Tunesien i stedet på gruppens sidsteplads.

Her kan de nu kigge på et slutfacit, der hedder to point og blot et enkelt mål scoret ved slutrunden.

Værtsnation fyrer landstræner trods mulig avancement

Gruppens øvrige kamp mellem Mali og Namibia sluttede også 0-0, hvorfor Mali og Sydafrika er videre som henholdsvis nummer ét og nummer to.

Namibia har muligheden for at avancere som en af de bedste tre’ere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P