3F Superligaen

Randers FC henter svensk forsvarsforstærkning

Randers FC har forstærket defensiven med svenske Oliver Zandén, der kommer til fra den bedste række i Frankrig.

Raders FC har hentet Oliver Zandén.
Foto: Randers FC

Randers FC har fået en ny venstreback.

Således oplyser superligaklubben onsdag aften, at man har indgået en aftale med svenske Oliver Zandén, der er blevet hentet i den franske Ligue 1, nærmere bestemt Toulouse.

Den 22-årige forsvarsspiller kommer til på en lejekontrakt, der strækker sig frem til næste vinter. Aftalen indeholder en købsoption.

Randers FC’s sportsdirektør, Søren Pedersen, fortæller til klubbens egen hjemmeside, at man allerede i sommer var tæt på at hente Oliver Zandén.

Her pådrog svenskeren sig dog en skade, hvorfor det ikke blev til noget.

Men nu er han landet i Randers, som længe har søgt efter en venstrebenet venstreback.

–  Jeg er sikker på, at han kommer til at bringe meget kvalitet både offensivt og defensivt.

– Han har været rigtig god i Elfsborg med mange gode offensive aktioner, hvor der også er assists på, så vi glæder os til at få ham i gang, siger Søren Pedersen.

Er lige vendt ‘hjem’: Nu udlejer Viborg FF ham igen

Mens det blev til 24 kampe for Elfsborgs førstehold, nåede Oliver Zandén kun at optræde for det bedste Toulouse-mandskab seks gange.

Han kan få sin officielle debut for kronjyderne den 18. februar, når Hvidovre IF byder op til dans i Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P