Lyngby belønner talent med første professionelle kontrakt
Lyngby Boldklub har onsdag aften offentliggjort, at klubben er blevet enige med Michael Opoku om en aftale frem til 2028.
Michael Opoku har endnu ikke fået debut for førsteholdet.
Noget tyder dog på, at angriber-talentet med de ghanesiske rødder for alvor banker på til Superliga-truppen nu.
Lyngby Boldklub har nemlig onsdag aften offentliggjort, at klubben og Opoku er blevet enige om en aftale frem til 2028 – angriberens første professionelle kontrakt.
– Vi har aldrig været i tvivl om, at Michael har et rigtigt stort talent, og da vi samtidig synes, at han har udviklet sig flot og kontinuerligt over de seneste år på Akademiet, så synes vi, at tiden er moden til at give ham en kontrakt.
– Vi glæder os til at arbejde med Michael i de kommende år, og vi føler os overbevist om, at vi snart ser ham inde på Lyngby Stadion, fortæller fodboldchef i Lyngby, Nicas Kjeldsen til klubbens hjemmeside.
Selvom Opoku endnu ikke har spillet for førsteholdet i Lyngby, så har han brilleret i U-19 Ligaen, hvor angriberen har scoret fem mål i otte kampe.
– Jeg er super glad og meget taknemmelig for at klubben har troet på mig lige fra starten, og at den nu giver mig chancen for at skrive min første professionelle kontrakt. Det er det største, der er sket for mig, og jeg vil gøre alt for at betale klubben tilbage for tilliden, siger Michael Opoku til klubbens hjemmeside.
Lyngby Boldklub åbner deres forår i Superligaen med et nordsjællandsk derby, når de tager til Farum og møder FC Nordsjælland – her kan Michael Opoku få sin debut.
Gylfi Sigurdsson ophæver med Lyngby Lyngby forhørte sig om Hoseth hos Da Silva: Jeg har kun gode ting at sige Lyngby kiggede i retning af Aarhus i cheftræner-jagtenOpdateres…