Officielt: David Colina er ny mand i Nørreskoven
David Colina er den seneste tilføjelse til Ivan Prelecs mandskab - og de to kender hinanden ganske godt.
David Colina skal fortsætte i Vejle.
Klubben fra Nørreskoven bekræfter onsdag aften, at man har lejet den kroatiske venstreback hos Jess Thorup i FC Augsburg.
Dermed genforenes David Colina med Ivan Prelec, som tidligere har trænet den nyerhvervede Vejle-spiller på ungdomsniveau.
– Jeg har arbejdet med David Colina i Dinamo Zagreb og på det kroatiske U17-landshold, da han var 16 og 17 år, og jeg kender ham derfor rigtig godt.
– Han er den tilføjelse, vi har udset os til venstre back, og nu opstod muligheden for at leje ham, og med det har vi nu to gode muligheder på vores venstre back. Jeg kender Davids evner og kvaliteter, og jeg er overbevist om, at han vil forstærke holdet, fortæller Ivan Prelec til klubbens hjemmeside.
I FC Augsburg har Colina haft svært ved at spille sig på holdet, og den kroatiske venstreback har da også kun fået én enkelt halvleg i DfB-pokal for Jess Thorups mandskab.
Det har dog ikke skræmt Vejle væk.
– David Čolina er en spiller, som vi kender indgående, og som vi har fulgt i de seneste måneder med henblik på at tilknytte ham. Vi har længe villet hente David, og det er meget tilfredsstillende, at vi sammen med Augsburg er nået i mål med aftalen, fortæller Vejles sportschef, Marius Adrian Nicolae.
Den kroatiske venstreback kom til Augsburg sidste januar fra Hajduk Split. Hjemme i Kroatien blev til mere end 100 kampe for den kroatiske topklub.
Colina har allerede tilsluttet sig Vejles trup, som er på træningslejr i Tyrkiet.
Medie: Vejle handler hos Jess Thorup Vejle Boldklub ophæver med svensker