Carabao Cup

Middlesbrough-manager efter Chelsea-nedslagtning: Ubarmhjertigt

Chelsea vandt med hele 6-1, da Middlesbrough gæstede Stamford Bridge i den anden semifinale i Carabao Cup. Manager Michael Carrick havde efterfølgende ondt af sit mandskab.

Michael Carrick klapper ud til publikum
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var klasseforskel, da Chelsea kørte henover Middlesbrough tirsdag aften.

The Blues‘ mange stjerner var simpelthen for stor en mundfuld for Championship-holdet, der eller vandt det første opgør med 1-0.

Anden semifinalekamp i Carabao Cup blev en kamp lige til glemmebogen for Middlesbrough, som var bagud med 4-0 ved pausen. Opgøret endte 6-1, og det var en skuffet Michael Carrick, der udtalte sig efter kampen.

– Det er hårdt. Til syvende og sidst er det enormt skuffende, fordi drengene har arbejdet så hårdt for at komme hertil, og efter første kamp være i en position, hvor vi spiller os frem til at være lige her, udtaler 42-årige Carrick til BBC.

Chelsea viste sig uhyrlige effektive tirsdag aften, og selvom Middlesbrough indkasserede hele seks gange, så vil han ikke pege fingre af sit mandskab.

– Seks skud inden for rammen, seks mål. Det er ret ubarmhjertigt, ret hårdt og ret brutalt. Jeg ved, der er et par mål, hvor vi kunne have gjort det bedre, men jeg kan ikke klandre drengene for det.

– Anstrengelsen og den måde, de kæmpe i det, var jeg virkelig stolt af dem, for det er ikke let. Jeg følte, det var lidt brutalt, hvor nådesløse de (Chelsea, red.) var.

Middlesbrough havde danske Lukas Engel i startopstillingen, og Championship-holdet fik ørene i maskinen, særligt når de forsøgte at spille bolden ud langs græsset.

– Det er hårdt, og kredit til dem (Chelsea, red.) for at blive ved. Det var lidt af et chok. Vi kom her for at spille på en bestemt måde, og vi troede, vi kunne være med, men pludselig stod skriften på væggen, slutter Carrick.

Chelsea er dermed klar til finalen i Carabao Cup på Wembley. Modstanderen findes onsdag, når Fulham skal forsøge at vende nederlaget på 1-0 mod Liverpool.

Fulham mod Liverpool fløjtes op klokken 21 og kan ses på TV3+ og Viaplay.

Mål og Highlights: AV! Chelsea nedsablede Engel og ‘Boro’ på Stamford Bridge

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P