Premier League

Medie: Thomas Frank snupper målmand for snuden af FCK

F.C. København skal til sommer finde en ny målmand, da Kamil Grabara skifter til bundesligaklubben Wolfsburg, men afløseren bliver ikke Elfsborgs islandske målmand, der i stedet tager til Premier League.

Brentford meldes tæt på den islandske målmand Hakon Valdimarsson.
Foto: Elfsborg IF
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han kommer til at koste Brentford godt 22 millioner kroner.

Det er efter sigende 10 millioner kroner mere, end det bud F.C. København tidligere på måneden lagde i svenske Elfsborg.

Tidligere på måneden var det ellers Aston Villa, der blev sat i forbindelse med den islandske landsholdsmålmand Hakon Valdimarsson, men nu lader det altså til, at Thomas Frank og Brentford løber med den 22-årige islænding.

Det skriver flere engelske medier herunder The Athletic, der samtidig beretter, at Valdimarsson flyver til London for at gennemgå sit lægetjek.

Valdimarsson står noteret for i alt 49 kampe for Elfsborg, siden han i sommeren 2021 skiftede til Borås-klubben fra Grótta i hjemlandet.

Medie: FCK har sendt bud på Grabara-erstatning – overbudt af Premier League-klub

I 2023-sæsonen spillede han samtlige kampe i Allsvenskan med undtagelse af én – sæsonens største nederlag, da Elfsborg hjemme tabet 0-3 til Henrik Jensens Kalmar FF.

Elfsborg var helt frem til sidste spillerunde med i kampen om det svenske mesterskab, og klubben kunne i sæsonens sidste kamp nøjes med uafgjort mod de direkte konkurrenter fra Malmö FF. Skåningerne snuppede dog en 1-0-sejr og dermed blev det i stedet til en lang næse til Valdimarsson og Elfsborg.

På det personlige plan var sæsonens dog en gedigen succes for den islandske målmand, der foruden æren som den målmand, der lukkede færreste mål ind, også løb med titlen som årets målmand i Allsvenskan.

På det islandske landshold står han noteret for i alt seks landskampe, men selvom han har spillet de seneste tre kampe, så er han en del af en særdeles konkurrencedygtig trio med de to tidligere Superligamålmænd Runar Alex Runarsson og Elias Rafn Olafsson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P